Dansk framgång

I Danmark har man verkligen lyckats att lägga om flyktingspolitiken. Antalet asylanter har minskat och det danska samhället gör stora besparingar. Om detta skriver Weekendavisen den 9/5 -03:

"Efter at VK-regeringen og Dansk Folkeparti sammen har strammet udlændingepolitikken, er døren til Danmark blevet lukket næsten helt i. I Udlændingestyrelsen er anerkendelsesprocenten for asylsøgere faldet dramatisk. Blot 31 procent af ansøgerne bliver nu anerkendt som flygtninge. Rygterne om de skrappere regler og den lave starthjælp er for længst nået Jorden rundt. Første kvartal i år bad 1.137 udlændinge om asyl. I den tilsvarende periode for to år siden, da socialdemokraten Karen Jespersen endnu var minister, blev der modtaget 3.033 ansøgninger.

På området for familiesammenføringer er tendensen den samme..."

WA skriver också om ett viktigt danskt förslag på internationell nivå, om att samla asylsökande i läger i närområdet:

 "På britisk initiativ har Danmark sammen med Holland og Australien i løbet af de seneste måneder arbejdet med en plan, der kan ende med at reformere det internationale asylsystem.

Tankegangen er i al sin enkelhed at samarbejde om at holde både reelle asylsøgere og rene lykkeriddere fra de konfliktplagede og forarmede lande på lang afstand af de vestlige smørhuller.

Asylsøgerne skal i stedet sendes retur og samles i beskyttede zoner i deres regionale nærområde for at have det bedst mulige udgangspunkt for at vende hjem, hvis forholdene i deres eget land ændres til det bedre. 

Alternativet er, at de kan blive integrerede i nabolandene, eller - hvis ikke det kan være anderledes - at deres asylanmodninger kan blive behandlet, hvorefter de anerkendte flygtninge fordeles til de vestlige lande efter et kvotesystem."

Detta är dock ingen ny idé:

"Ideen om at opsamle flygtninge fra verdens brændpunkter i lejre eller zoner i regioner uden for Europa er langtfra ny. For eksempel vakte det en vis international opsigt, da den daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen 1986 i en tale til FNs generalforsamling foreslog, at man oprettede FN-ledede asylcentre med et højt beskyttelsesniveau i nærområderne for at øge flygtningenes muligheder for at vende tilbage til deres hjemland.

Men konceptet, der siden har været luftet af andre aktører, har aldrig rigtig været realiseret som et bærende princip. Spørger man Bertel Haarder er der imidlertid god grund til at antage, at tankerne kan føres ud i livet denne gang. For det første har EU mere beslutningskraft og flere »muskler« end FN-systemet. For det andet er en vigtig barriere nu faldet bort med UNHCRs »betingede samtykke«."

"... ifølge integrationsministeren er skinnerne lagt. Og hvis der er EU-lande, som ikke vil være med, kører toget alligevel: »Storbritannien, Holland og Danmark er jo i gang sammen med Australien - og vi gør det. Så må alle medlemslandene jo afgøre, om de vil have EU-indflydelse på tingene, eller om det bare skal køre på bedste beskub. Vi venter ikke. Vi kører uden EU, hvis der er modstand i kredsen af medlemslande.« ..."

Inom Dansk Flygtningehjälp är man också öppen för tankarna:

"Generalsekretær Andreas Kamm erkender ligeud, at hans visioner for, hvordan flygtningeproblemerne skal tackles, har ændret sig: »Vi er endt i et dilemma. De lange køer af flygtninge og indvandrere, der står uden for grænserne til Europa og andre rige lande, har betydet, at vi værner os mod presset ved at lave en masse restriktioner som visumtvang, sanktioner over for flyselskaber, grænseovervågning, fingeraftryk osv. Jeg er ikke så naiv, at jeg forestiller mig, at vi kan spole tiden tilbage og tale om at åbne grænserne. 70 procent af asylansøgerne til Danmark er jo ikke forfulgte. De prøver at gå ad asylruten, og det er der forståelige grunde til. De vil jo gerne forbedre deres tilværelse. Men dilemmaet er, at med de mange restriktive indgreb er vi i virkeligheden ved at lukke de legale flugtveje for flygtninge i nød. Så for at løfte vores ansvar i forhold til konventionen og skaffe beskyttelse til de rigtigt forfulgte, må man altså være villig til at diskutere nye modeller, herunder de britiske ideeer.«..."



 Se vidare:

EUberia